Rønnerbussen 2017

Gå til indhold

Hoved menu

Af Felicitas Korbs

Artikler

En uforglemmelig familietur med naturvejleder gennem de fredede områder RØNNERNE.
Af Felicitas Korb.

Der gøres ophold ved saltsydehytten!
For den ene betyder miljø måske den pulserende storby, og naturen er en park med enkelte skrantende træer og en græsplæne. For Svend og Ingrid betyder natur mere end kun et par træer og en græsplæne – selvfølgelig hører de til i vor natur, men at være eet med naturen betyder mere:
Det er underordnet, om man er på den højeste bjergtop i alperne med stejl bjergvæg og sneklædte klipper, eller ved vadehavet med sparsom yndefuld vegetation. Den, der holder af naturen, kan med billederne foran sig nemt forestille sig hvilke følelser, der tales om.
Mange mennesker sidder hver dag lukket inde på kontor foran en computer, og for mange af dem er der ønske om at opleve endeløse vidder, saltholdig frisk luft, frihedsfølelse og rygsækken på nakken.
Netop her på turen med RØNNERBUSSEN til Hornfiskrøn fornemmer man frihedsfølelsen, når den saltholdige luft puster igennem hår og tøj, når man føler det kølige sand under sine fødder, når man føler på og snuser til for længst glemte planter, eller når man kigger efter en måge eller en sommerfugl, indtil man ikke kan se den længere.
Svend og Ingrid glæder sig til at give deres viden om de utallige planter og dyr videre til børn og voksne og til at bringe naturen så tæt på, at de selv kan fornemme oplevelsen af naturen, selv føle den frihed, som naturen kan give.
Svend og Ingrid er meget interesserede i at lære især børn respekt for dyr og planter – det er forfærdende at høre om børn, der aldrig i deres liv har set en levende ko, ja da slet ikke en hel flok køer.
Nu starter vi!
I det fjerne høres lyden af traktoren med de store hjul og den specialbyggede vogn – sidevinduerne rullet op eller ned alt efter vejret. Den runder hjørnet i Byrum, og gæsterne bliver budt velkommen på dansk og/ eller tysk.
Svenja på 7 år og storebroder Niels på 9 år – begge fra København – stormer først ind i vognen, så de får plads lige bagved traktoren – der har de det bedste udsyn til det sprøjtende vand, når der køres gennem vandløbene. En blandet gruppe i alle aldre fordeler sig på sidepladserne.
Med på turen er også familien fra Wien med børnene Frederik og Torsten, der for 8. år i træk tilbringer sommeren hos Svend og Ingrid i en af deres ferielejligheder.
Rygsække og tasker med forplejning er puttet ind under sæderne, og deltagerne falder i snak med hinanden.
Øen Hornfiskrøn
De eneste ”bakker” i dette flade land huser de gule engmyrer. Når det stormer om vinteren oversvømmes disse store flade områder: Lider de gule engmyrer så ??? Har disse myrer en naturlig fjende ??? Hvilke opgaver har disse myrer i naturen ???
På disse og mange andre spørgsmål får man i løbet af turen udførlige og kyndige svar.
Alt efter årstiden blomstrer de forskellige planter på vaderne og det forandrer det flade land til et blomstrende tæppe. Der er mange stop på turen, så man får lejlighed til både at se og føle på planterne og lugte til dem.
Der er et righoldigt fugleliv på Rønnerne, og hvis man strejfer omkring, kan det ske, at man ved siden af vejen næsten kommer til at træde på en fuglerede, for rederne er virkelig godt kamufleret i det flade land.
Pigestenen
Stenen er ført hertil af isbjerge, der under smeltningen løsnede sig fra indlandsisen ved den svenske kyst. Stenen er blevet synlig, fordi det omgivende ler er vasket bort af de senere havstigninger.
På afstand kan man se en fyrrelund, hvor hedelyng gror overalt til rig høst for bierne, og cremet, guldgul – IKKE opvarmet – lynghonning fra egen produktion kan købes hos Svend og Ingrid.
Æggeprøven
Ved et af stoppene går Svend eller Ingrid hen til en brøndagtig fordybning, hvor der har samlet sig vand. Ægget lægges ned i vandet –  Svømmer det eller går det ned ???
Solen spejler sig i endeløse vidder, vaderne og ind imellem er der beplantede sandarealer. En let brise blæser fra nordvest! Her kan man trække vejret dybt og frit – her bliver hverdagen skubbet i baggrunden.
Ved det lille hvide hus er der tid til den medbragte mad og drikke, til samtaler og spørgsmål, før turen går hjemad igen.
Ved saltsydehytten gøres et længere ophold, og fra udsigtstårnet kan man se ud over Rønnerne, hvor man netop har været.
Svend og Ingrid er glade over, at de, hver gang de kommer hjem efter en Rønnertur kan sige: ”I dag har vi vist vore gæster, at naturen er bevarelsesværdig, og at det er nødvendigt, at disse klenodier beskyttes.”

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu