Rønnerbussen 2017

Gå til indhold

Hoved menu

Af Ejnar Skovgaard

Artikler

Rønnerturen – en oplevelse der gør det hele levende.
Ejnar Skovgaard
Fynsk lærer på lejrskole på Læsø

 
Når biletten er købt, er det bare om at sætte sig godt til rette på et af ”bussens” 54 sæde, der kunne se ud, som om de stammer fra en af DSB`s rutebiler. Herefter er det kun et spørgsmål om at lade sig underholde.
 
Hvad er Rønnerne på Læsø så for en størrelse? Når man hører ordet, forbinder man det som oftest med nogle gamle faldefærdige huse. Det er naturligvis ikke tilfældet i denne forbindelse. Rønnerne er et lavtliggende ca. 4000 tønder land stort område, som flere gange bliver oversvømmet af Kattegats bølger, som igen trækker sig tilbage og efterlader saltvand i brøndene, som er gravet netop med det formål at opsamle saltvand, som anvendes til saltsydningen, som er blevet et tilløbsstykke af de mange turrister, der gæster Læsø.
 
Rønnerbussens naturvejleder, der gennem de seneste næsten 30 år, har kørt flere daglige ture med videbegærlige turister og skoleelever på lejrskole på Læsø kommer inden starten ind i ”bussen” for at fortælle om turen, hvilke regler, der gælder og så videre.
 
Herefter starten bussen og så går det der ud af. Undervejs står snakketøjet ikke stille på naturvejlederen, og når man som indfødt fynbo, har vænnet sig til det jyske, opdager man snart, at der er utrolig megen viden at hente – en viden, som naturvejlederen formidler med en aldrig svigtende humør. Stadig går det ud ad – den ene kilometer efter den anden bliver ædt af traktoren, som standser mange gange.
Ud hopper naturvejlederen, fordi der er lige noget, at vise frem, eller måske fordi der blev vist, at netop her var lige den plante, som han ville vise deltagerne – eller det insekt eller andre spændende ting.
 
Der gøres opholdt ved Pigestenen, hvor alle stiger ud og her kan man komme tæt på de forskellige planter, der har været fortalt om. Der er mulighed for at se Klokkeenzian og ”Kanibalblomsten” Vibefedt, som der bliver fortalt om. Ligeledes får man også historien om Pigestenen.
 
Næste stop er ved saltbrønden, hvor der bliver fortalt om det saltholdige vand, som man bruger til fremstilling af Læsø Sydesalt. Vi foretager æggeprøven, der kan registrere hvor stor saltprocent er på denne tur.
 
Herefter køre vi ud over floden til øen Hornfiskerøn og efter hånden føler vi, at vi ved, om ikke alt, så dog en hel del om denne helt specielle landskabstype.
 
Undervejs er vi blevet bombarderet med naturvejlederens anekdoter om nogle af de mennesker, der har haft deres gang her, om nogle af de mange tildragelser, der er hændt den og den igennem årene. Det mest imponerende er dog dens viden om livet på Rønnerne.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu